Vabø Publishing har siden 1971 været beskæftiget med udgivelse af fagmagasiner, primært indenfor hospitals- og sundhedssektoren, human som veterinær. Senest er fagområdet udvidet med vækstområderne Life Science, biotek og biokemi.
Kendetegnende for forlagets aktiviteter er, at samtlige publikationer ejes og udgives af forlaget selv, under navnet Vabø Publishing. Forlaget er upolitisk og uafhængigt af merkantile bindinger.
Forlagets magasiner udgives i samarbejde med faglige selskaber, og tilrettelægges i tæt samarbejde med de respektive organisationer og relevante fagpersoner.
Vi tilstræber at sikre fornyelse af eksisterende papirudgaver med fokus på faglighed og udtryk i kombination med opdaterede digitale løsninger. Vores magasiner er derfor fuldt tilgængelige på diverse digitale platforme.